Historie
I 2020 fejrede Hotel Kronjylland sin 110 års fødselsdag, og er således med i en lille og yderst eksklusiv skare af historiske hoteller i Danmark.
Hotellet blev bygget i 1910 i datidens absolutte centrum med det pulserende liv ved banegården, og har altid formået at følge med udviklingen i Randers. Byen er i dag Danmarks sjette største by, og Østjyllands næststørste by efter Aarhus. Randers har en stærk infrastruktur med beliggenheden få minutter fra motorvej E45, og den jyske længdebane med togforbindelser til hele landet.
Hotel Kronjylland er i dag et moderne internationalt firestjernet boutiquehotel og rummer 64 velindrettede værelser, mødefaciliteter, restaurant og charmerende gårdhaveoase. Designet er klassisk og moderne i en dæmpet farvepalette med mættede, mørke jordfarver, mørke træsorter, glas, velour og sølv som gennemgående elementer i designet.
I de senere år har Hotel Kronjylland modtaget en lang række prestigefulde branchepriser og anerkendelser, som alle indkapsler at hotellet er lykkedes med sine visioner om at skabe gode gæsteoplevelser, godt værtskab og gæsteomsorg