På Hotel Kronjylland kan du vælge mellem 64 moderne værelser i international boutiquestil. Dæmpede jordfarver og grå, sorte og hvide nuancer er et gennemgående element i designet. Alle vores værelser er røgfrie og udstyret med allergivenlige dyner samt puder uden fjer, nye Smart-TV med Chromecast, telefon, skrivebord med læselys og stol, lænestol og sofabord.
For at sikre vores gæster en ekstra god søvn har alle senge to typer hovedpuder i hver sin kvalitet: en fast pude og en blød pude. På alle værelser er der kaffe/te med kogekedel til fri afbenyttelse. Alle badeværelser har bruseniche, håndklæder i ekstra blød luksus frotté, hårtørrer og makeup-spejl.